Dét kan vi lære af Donald Trumps kommunikation
Som faktisk er ret genial.
Man kan sige mange ting om Donald Trump. Og meget af det er nok også af negativ klang. Men hvis vi skal finde noget positivt, så er det at hans kommunikation er lige i skabet.
For selvom hans ytringer kan virke helt vanvittige for langt de fleste af os (heldigvis kan man jo fristes til at sige), så kan man ikke benægte at det virker med stor succes.
Men hvorfor er Doanld Trump så skide populær?
Det er han primært af 2 årsager:
1. Han kender sin målgruppe.
Donald Trump ved hvem han taler til. Han kender deres pains og problemer. Og han giver dem løsningerne.
Han kender deres behov.
Han kender deres drømme. Og lover dem det hele.
Han kender deres mål. Og sørger for at de har det til fælles.
Han kender dem så godt, at han taler direkte til dem.
2. Han er ligeglad med, hvad alle uden for hans målgruppe tænker.
Det er ikke vigtigt for ham, hvad alle dem, der alligevel ikke er enige med ham synes.
Han skal ikke bruge dem til noget. Han har ikke behov for deres støtte.
Og netop Donald Trumps kommunikation er et godt eksempel på vigtigheden af begge dele.
For der er (nærmest) ikke noget i denne verden, der deler vandene som ham, hans ytringer, gøren og hele hans væsen.. Der er ikke et midtimellem. Der er elsker. Og der er hader.
SÅ…
Det er vanvittigt vigtigt, at du ved hvem du taler til i din kommunikation. At du:
Kender deres pains/problemer.
Kender deres behov.
Kender deres drømme.
Ved hvad de interesserer sig for.
Ved hvad der rører noget i dem.
Det er lige så vigtigt, at du er hammer ligeglad med, hvad andre tænker. Så:
Brug humor i din kommunikation.
Smid farver på.
Brug emojis.
Brug bandeord.
Skriv lange tekster.
Skriv korte tekster.
Lav sjove billeder.
Brug memes. Eller GIF’er.
Også selvom nogen vil sige at det er uprofessionelt. Det er nemlig pisse-ligegyldigt, hvad de tænker.
At det virker for din målgruppe er det eneste, der skal betyde noget for dig.
BONUS: Hvad skal vi så ikke tage med fra hans kommunikation?
Donald Trump er lige så dårlig til at holde sig til sandheden som han er til at bruge selvbruner. Og derfor kommer hans kommunikation også til at bide ham i røven en dag. For når han ikke kan holde hvad han lover, bliver folk sgu utilfredse. Og utilfredshed leder oftest til at folk søger et andet sted hen.
Derfor: Husk ALTID kun at love ting, du kan holde.
Og nå ja, lad være med at tale ned til og gøre grin med. Det bliver folk (uanset hvor loyale de er) også trætte af i længden.